Status på konkurrencen i den offentlige sektor


Stagnation i den offentlige sektors konkurrenceudsættelse

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, Danmarks Statistik, Moderniseringsstyrelsen og DI-beregninger

Konkurrencen mellem private virksomheder er den primære drivkraft for innovation og udvikling. Private virksomheder er under konstant pres fra konkurrenter, som står klar til at overtage deres kunder. Det giver virksomhederne et klart incitament til at udvikle nye løsninger og arbejdsgange, der giver mere kvalitet for pengene. Konkurrence kan også bidrage til at udvikle den offentlige sektor, men lige nu er det kun hver fjerde opgave i kommuner, regioner og staten, der bliver udsat for konkurrence fra private virksomheder.

 

Andelen af de skattefinansierede opgaver, der konkurrenceudsættes, er kun steget svagt siden 2007. I 2007 blev 22,8 pct. af de udbudsegnede opgaver konkurrenceudsat, mens det i 2015 var 25,7 pct. af opgaverne. I gennemsnit har der i perioden 2007-2015 været en årlig stigning i konkurrenceudsættelsen på 0,4 procentpoint. Dvs. der næsten har været stilstand i konkurrenceudsættelsen i den offentlige sektor.




Lille andel af de udbudsegnede opgaver konkurrenceudsættes

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, Danmarks Statistik, Moderniseringsstyrelsen og DI-beregninger

DI anbefaler, at der fastsættes et mål om, at 45 pct. af de udbudsegnede opgaver i den offentlige sektor skal konkurrenceudsættes i 2025. På nuværende tidspunkt er stat, kommuner og regioner langt fra at nå DI’s målsætning. Konkret anbefaler DI, at den offentlige sektor løfter konkurrenceudsættelsen med mindst 19,2 procentpoint frem mod 2025.

 

Det er et ambitiøst mål, men det er også realistisk. En række offentlige myndigheder har allerede formået at konkurrenceudsætte mere end 45 pct. af de udbudsegnede opgaver, der hører under deres ansvarsområde.




Stort potentiale på tværs af offentlige myndigheder


Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, Danmarks Statistik, Moderniseringsstyrelsen og DI-beregninger

For at øge konkurrenceudsættelsen i den offentlige sektor er det nødvendigt at sende flere opgaver i udbud i både stat, kommuner og regioner. I 2015 var konkurrenceudsættelsesgraden størst blandt de statslige institutioner, som konkurrenceudsatte 30,5 pct. af de udbudsegnede opgaver. I den anden ende af spektret finder man regionerne, som havde en konkurrenceudsættelsesgrad på 19,9 pct.

 

Kommunerne ligger midtimellem, da de samlet set konkurrenceudsatte 26,5 pct. af de udbudsegnede opgaver. Fælles for de tre myndighedsniveauer er dog, at det fortsat er langt hovedparten af de udbudsegnede opgaver, der ikke bliver udsat for konkurrence fra private virksomheder.




Kommunerne står for størstedelen af det offentlige marked

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, Danmarks Statistik, Moderniseringsstyrelsen og DI-beregninger

For at finde de områder, der har størst potentiale, er det vigtigt at se på størrelsen af det offentlige marked. Det gøres ved at se på værdien af de udbudsegnede opgaver. Kommunerne varetager en lang række af de omkostningstunge udbudsegnede opgaver, og derfor findes de største potentialer her. I 2015 varetog kommunerne udbudsegnede opgaver for 227 mia. kr. Heraf sendte kommunerne opgaver for 60 mia. kr. i udbud. Kommunerne løser således fortsat opgaver for 167 mia. kr. in-house uden klarhed over, om private virksomheder kan varetage opgaverne bedre.

 

Det offentlige marked kan også udvides betydeligt ved at sende flere regionale og statslige opgaver i udbud. I 2015 stod regionerne og staten tilsammen for udbudsegnede opgaver for 168 mia. kr. Heraf var det kun opgaver for 41 mia. kr., der blev konkurrenceudsat. Det vil sige, at ifølge tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet kan regionerne og staten potentielt konkurrenceudsætte opgaver for yderligere 147 mia. kr. årligt.




Overblik over kommunernes, regionernes og statens indkøb i 2015

Kilde: Danmarks Statistik


Konkurrenceudsættelse af udbudsegnede opgaver i kommuner, regioner og statslige institutioner er en vigtig del af det offentlig-private samarbejde, men der er også flere andre elementer i samspillet mellem private virksomheder og offentlige myndigheder. I 2015 købte den offentlige sektor samlet set varer og tjenesteydelser i den private sektor for næsten 300 mia. kr. Mere end to tredjedele af indkøbene blev gennemført af kommuner, regioner og statslige institutioner, mens de øvrige indkøb blev foretaget af offentlige virksomheder som DONG Energy, Movia og Danmarks Radio.
 
Indkøbene blandt kommuner, regioner og statslige institutioner kan grundlæggende inddeles i følgende tre kategorier:

  1. Privatproducerede offentlige tjenesteydelser: Rengøring, vaskeri, hjemmehjælp, vagtydelser, vej- og parkvedligeholdelse mv., der er blevet udbudt og nu varetages af private leverandører. Her er der tale om konkurrenceudsættelse, da det drejer sig om driftsopgaver, der i princippet kan udføres af både offentlige og private leverandører.

  2. Indkøb af varer til brug for myndighedsopgaver og offentlig egenproduktion: Indkøb af varer, som indgår i den offentlige drift. Det gælder eksempelvis indkøb af skolebøger, computere, medicin, kørestole og andre fysiske produktioner, som den offentlige sektor forbruger.

  3. Tilskud til især sundhedsydelser: Regioners indkøb hos praktiserende læger og speciallæger. Dertil kommer sociale ydelser i form af sundhedsydelser eller tilskud til lægemidler, som enten er gratis eller delvist subsidieret stilles til rådighed for borgerne.


Se mere om status på konkurrenceudsættelsen

Staten

Regionerne

Kommunerne