Status for konkurrenceudsættelsen i staten


Svagt stigende konkurrenceudsættelse i staten

Kilde: Moderniseringsstyrelsen og DI-beregninger

Konkurrenceudsættelse i staten handler om de opgaver, som ministeriernes departementer og styrelser sender i udbud. Andelen af statslige opgaver, der udsættes for konkurrence fra private virksomheder, måles ved den Statslige Indikator for Konkurrenceudsættelse (SIKU), som er fastsat af Økonomi- og Indenrigsministeriet.

 

I 2015 konkurrenceudsatte staten 30,5 pct. af de udbudsegnede opgaver. Fra 2014 til 2015 er statens konkurrenceudsættelse steget med 1,7 procentpoint, men i lang tid har stigningen været begrænset. Siden 2007 er konkurrenceudsættelsen i staten steget med 5,7 procentpoint. Det svarer til en gennemsnitlig årlig stigning på 0,7 procentpoint.




Stor forskel i konkurrenceudsættelsen på tværs af ministerierne

Anm.: Opgørelsen er baseret på ressortfordelingen ved Moderniseringsstyrelsen indberetning af data om konkurrenceudsættelse i staten.
Kilde: Moderniseringsstyrelsen og DI-beregninger

Der er stor variation i ministeriernes konkurrenceudsættelse. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet havde med en konkurrenceudsættelse på 56,2 pct. af de udbudsegnede opgaver den højeste konkurrenceudsættelsesgrad i 2015. Udenrigsministeriet indtager bundplaceringen med en konkurrenceudsættelsesgrad på 15,9 pct. Der er dermed stor forskel på top og bund blandt de statslige institutioner.

 

Der er også forskel på udviklingen i ministeriernes konkurrenceudsættelse. På trods af en stigning i konkurrenceudsættelsen fra 2014 til 2015 var der otte ministerier, der konkurrenceudsatte en lavere andel. Den største tilbagegang skete hos Socialministeriet samt Kirke- og Ligestillingsministeriet, hvor andelen af konkurrenceudsatte opgaver faldt med henholdsvis 5,6 og 3,9 procentpoint. I de øvrige 13 ministerier var der fremgang i konkurrenceudsættelsen. Den største stigning havde Beskæftigelsesministeriet, der konkurrenceudsatte 3,2 procentpoint flere opgaver end året før.




Stort potentiale i de driftstunge ministerier

Anm.: Indikatorerne for konkurrenceudsættelse i Forsvars- og Justitsministeriet omfatter også udgifter til henholdsvis
militær- og politiopgaver, der ikke er udbudsegnede. Der skal derfor tages et vis forbehold for opgørelserne.
Kilde: Moderniseringsstyrelsen og DI-beregninger

Størrelsen af ministeriernes driftsbudgetter varierer, og særligt Forsvars-, Justits- og Transportministeriet har styrelser, der udfører udgiftstunge driftsopgaver. Tilsvarende har Skatteministeriet og Kulturministeriet også væsentligt større driftsudgifter end de øvrige ministerier.

 

De fem driftstunge ministerier står tilsammen for 72 pct. af statens udbudsegnede opgaver. Det svarer til 70,6 mia. kr. årligt. Heraf blev der i 2015 kun konkurrenceudsat opgaver for 16,2 mia. kr. Der er dermed et stort potentiale for at øge konkurrenceudsættelsen med hele 54,4 mia. kr. alene i de fem ministerier.




Potentialet er størst i Forsvarsministeriet, hvor der i 2015 var opgaver for 20,7 mia. kr., der ikke blev sendt i udbud. Der skal imidlertid tages det forbehold, at Økonomi- og Indenrigsministeriets indikator for konkurrenceudsættelse i staten også omfatter lønninger i forhold til militæropgaver. Det er myndighedsopgaver, der ikke kan konkurrenceudsættes, og der er derfor brug for en mere retvisende indikator.

Forbeholdet til trods vil det øge statens konkurrenceudsættelse markant, hvis flere af Forsvarets opgaver bliver sendt i udbud. Eksempelvis kan Forsvaret udbyde transport og logistikopgaver såsom transport af våben og ammunition. I den sammenhæng kan Forsvaret bruge erfaringerne fra konkurrenceudsættelsen af rengøring, kantinedrift og ejendomsdrift på styrelsens bygninger i Øst- og Vestdanmark.

 

Der er også et stort potentiale i Justitsministeriet, hvor der er mulighed for at konkurrenceudsætte flere af politiets opgaver. Ligesom med opgørelsen for Forsvarsministeriet skal det beregnede potentiale tages med et vis forbehold, da den nuværende indikator ikke giver mulighed for at skelne mellem udbudsegnede og ikke-udbudsegnede politiopgaver.

De politiopgaver, der umiddelbart kan konkurrenceudsættes, drejer sig blandt andet om transport af lavrisikofanger, gerningsstedsbevogtning og ID- og paskontrol ved grænserne. Det er opgaver, der kan leveres af vagt- og sikkerhedsbranchen, der kan bidrage til at styrke sikkerheden for borgere og effektivisere driften hos politiet. Læs mere her

Læs DI's forslag til revision af SIKU’en



Se mere om status på konkurrenceudsættelsen

Samlede offentlig sektor

Regionerne

Kommunerne