Status for konkurrenceudsættelsen i kommunerne


Svag stigning i kommunernes konkurrenceudsættelse

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, Danmarks Statistik og DI-beregninger

Kommunerne varetager størstedelen af serviceopgaverne i den offentlige sektor. Derfor har kommunerne et stort driftsbudget med mange udbudsegnede opgaver. Det drejer sig blandt andet om rengøring på skoler, madservice for de ældre borgere, vedligehold af kommunale bygninger og drift af kommunernes plejecentre.

 

Det er fortsat kun omkring en fjerdedel af de kommunale driftsopgaver, der bliver udsat for konkurrence fra private virksomheder. Økonomi- og Indenrigsministeriets Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) viser, at kommunerne i 2015 konkurrenceudsatte 26,5 pct. af de udbudsegnede opgaver. I de senere år er udviklingen i kommunernes konkurrenceudsættelse nærmest gået i stå. Det illustreres tydeligt med en stigning på kun 0,1 procentpoint fra 2014 til 2015.




Lav konkurrenceudsættelsesgrad på de borgernære områder

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, Danmarks Statistik og DI-beregninger


Kommunernes konkurrenceudsættelse beregnes ud fra de seks hovedkonti i kommunernes regnskaber, hvor de udbudsegnede driftsopgaver konteres. Kommunernes regnskaber viser, at der er betydelig forskel på, hvor meget kommunerne konkurrenceudsætter inden for forskellige opgaveområder.

Der er generelt en tendens til, at kommunerne konkurrenceudsætter en større andel af de tekniske opgaver end opgaver på de mere borgernære områder. I 2015 konkurrenceudsatte kommunerne eksempelvis 57,2 pct. af de udbudsegnede opgaver inden for transport og infrastruktur, der omfatter opgaver som vejvedligeholdelse og kollektiv trafik. Tilsvarende har kommunerne konkurrenceudsat 38,9 pct. af opgaverne inden for byudvikling. Det vil sige opgaver som ejendomsdrift og vedligeholdelse af parker og naturområder.

 

Omvendt forholder det sig på social- og sundhedsområdet, hvor kommunerne i 2015 konkurrenceudsatte henholdsvis 25,0 pct. og 15,1 pct. af de udbudsegnede opgaver. Dermed er der et stort potentiale i forhold til at øge andelen af opgaver, der konkurrenceudsættes inden for eksempelvis hjemmeplejen, socialområdet og drift af plejecentre.




Sociale opgaver udgør størstedelen af den kommunale drift

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, Danmarks Statistik og DI-beregninger

Der er klar forskel på størrelsen af driftsbudgetterne inden for de seks hovedkonti og dermed værdien af opgaverne. De to områder, hvor kommunerne har den højeste konkurrenceudsættelse, fylder relativt lidt i de kommunale driftsbudgetter. Nærmere bestemt er der inden for byudvikling samt transport og infrastruktur opgaver med en samlet værdi på 10 mia. kr., som ikke udsættes for konkurrence fra private virksomheder. Det svarer til kun 4 pct. af udgifterne til de udbudsegnede opgaver i kommunerne.

På det sociale område konkurrenceudsætter kommunerne få opgaver, men området udgør klart størstedelen af de kommunale budgetter. I dag udbyder kommunerne sociale opgaver for lidt mere end 30 mia. kr. ud af et samlet budget på 130 mia. kr. Det vil sige, at der alene på det sociale område er opgaver for 100 mia. kr., som ikke konkurrenceudsættes.

 

En stigning i konkurrenceudsættelsen på det sociale område vil indebære, at kommunerne eksempelvis i langt højere grad skaber konkurrence om driften af deres plejecentre. Ankestyrelsen har dokumenteret, at det i 2015 kun var 3 pct. af plejehjemspladserne, der var konkurrenceudsat. Det vil sige, at langt flertallet af kommunerne fortsat ikke giver private virksomheder mulighed for at byde ind med nye løsninger, der kan optimere driften og forbedre serviceniveauet på de kommunale plejecentre.




Geografisk fordeling af kommunernes konkurrenceudsættelse

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, Danmarks Statistik og DI-beregninger

Den samlede konkurrenceudsættelse af de kommunale opgaver på 26,5 pct. dækker over en stor variation imellem de enkelte kommuner. Ud af Danmarks 98 kommuner konkurrenceudsætter 56 kommuner 25,0-29,9 pct. af de udbudsegnede opgaver, og de er dermed tæt på landsgennemsnittet. De øvrige 42 kommuner konkurrenceudsætter opgaver i et omfang, der adskiller sig væsentligt for gennemsnittet.

Læs også DI’s analyse af spredningen i kommunernes konkurrenceudsættelse

 

Den geografiske placering af de kommuner, der konkurrenceudsætter henholdsvis flest og færrest opgaver, viser, at der ikke er nogen tendens til, at nogle landsdele har mere eller mindre gunstige forhold i udbud af opgaver.




Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, Danmarks Statistik og DI-beregninger

Oversigten over kommunernes konkurrenceudsættelse i 2015 viser, at Gribskov Kommune klart indtager førstepladsen. Gribskov har igennem mange år været den kommune, der konkurrenceudsætter mest, og i 2015 konkurrenceudsatte kommunen 49,9 pct. af de udbudsegnede opgaver. Med andre ord har Gribskov Kommune vist, at det i praksis er muligt for kommunerne at konkurrenceudsætte op imod halvdelen af de udbudsegnede opgaver.

 

Blandt de øvrige kommuner i top 10 findes kommuner som Jammerbugt, Odsherred og Læsø, som alle er landdistriktskommuner. Kommunernes konkurrenceudsættelse giver således ikke nogen indikationer på, at beliggenhed i eller tæt på en storby er en vigtig faktor i forhold til at udbyde flere opgaver. På samme måde er der stor forskel mellem de kommuner, der ligger i bunden. For eksempel var det Tårnby og Ærø kommuner, der både i 2014 og 2015 havde den laveste konkurrenceudsættelsesgrad.



Se mere om status på konkurrenceudsættelsen

Samlede offentlig sektor

Staten

Regionerne